Deres stærke og synlige selvværd aktiverer dit lave selvværd og din usikkerhed. Det kaldes også dissonans – når noget, der egentligt er positivt, aktiverer noget negativt i dig.

De har det, som du mangler mest – og det ser endda nemt ud for dem. Det virker måske endda uretfærdigt for dig.

Deres blotte eksistens gennemhuller nogen af de værdier, som du er tugtet/opdraget over:

1. Du skal yde for at kunne nyde.

2. Tænk på andre før du tænker på dig selv.

3. Hovmod står for fald.

4. Den der flyver højt falder dybt.

5. Hvis du tror du er noget, så får du nogen over næsen, og det vil være din egen skyld.

Personen, som gladeligt skilter med sit selvværd, har ikke nødvendigvis arbejdet så hårdt og gjort så meget som dig, for at have det godt med sig selv: du oplever det som uretfærdigt og nærmest som om kniven bliver drejet rundt i din lave selvfølelse.

Verden bliver ikke et bedre sted af, at flere får ødelagt deres selvværd. At bede andre om at sænke deres selvværd eller glædesniveau, så kontrasten til din selvfølelse bliver mindre, er ingen løsning.

Og hvis du forsøger at minimere dit indre ubehag ved at undgå, kritisere eller bede mennesker med sundt selvværd om at ændre sig: holde sig tilbage, dukke nakken, smile knapt så meget og grine mindre højt – så vil det aldrig resultere i, at du får det bedre.

Du må starte med dig selv og dit eget selvværd. Dit selvværd er din opgave – aldrig andres.