Bedre livskvalitet efter forløb

Bedre livskvalitet efter forløb

“Forløbet har virkelig vendt op og ned på min livskvalitet! Nu er der ikke bare liv men også kvalitet….”

”Jeg valgte Karen for hun virkede som en man kunne stole på – forstået på den måde, at hun følger tingene til dørs og ikke stopper forløbet før problemet er løst.

Mit problem optog mine tanker nærmest døgnet rundt. Tankerne kørte i ring og jeg var kørt fast. Det var svært at være til stede i nuet og rigtig nyde at være sammen med familie og venner. Jeg sov ikke godt om natten, hvor tankerne også kørte i ring. Alt sammen påvirkede mit humør og det gik naturligvis ud over familien. Det forhindrede mig i at nyde alle de gode ting og virkelig være til stede der, hvor jeg var.

Forholdet til et familiemedlem var betydelig belastet pga. både sygdom men mere alvorligt nok de psykiske udfordringer hos vedkommende . Det havde det været gennem mange år – næsten det meste af mit liv. Forholdet var nu nået til et punkt, hvor jeg overvejede at droppe al kontakt da det simpelthen var blevet for svært at være i. …Jeg fik fysisk ondt i brystet når beskyldningerne røg min vej – ja, faktisk bare når telefonen ringede. Samtidig kunne jeg også mærke, at jeg ikke kunne mere – det var den berømte dråbe, der fik glasset til at flyde over. Jeg var klar over, at jeg på en eller anden måde måtte flytte mig selv væk fra problemet, jeg måtte løse tingene på min banehalvdel og jeg kunne ikke rede vedkommende. Ærligt havde jeg det også sådan at det havde vedkommende heller ikke fortjent. Arbejdet skulle gøres for min og mine børns skyld.

Jeg følte mig utrolig alene – og synes nærmest det så håbløst ud. Jeg var klar over, at familiemedlemmet ikke kunne bidrage til løsningen og jeg var også indforstået med at et brud kunne blive en realitet. Men hvem kunne så hjælpe mig?
Jeg havde tidligere forsøgt at gøre forskellige ting selv uden, at det virkede. Set i bakspejlet så var jeg måske ikke klar til at lave det store arbejde, der skulle til. Jeg vidste godt, at det ville blive voldsomt, og først da jeg havde kontakt til Karen var jeg klar over at nu skulle det være. Jeg var 100% sikker på, at hun stod bag mig hele døgnet rundt, når tingene brændte på. Den følelse havde jeg ikke haft tidligere – der var jeg på egen hånd og turde ikke tage det endelige skridt til at gøre noget ved problemet.
Programmet har været online og det har fungeret rigtig fint. Der har været en god kontakt og jeg føler ikke at der mangler noget i forhold til hvis det var fysisk tilstedeværelse.

Karen er utrolig kompetent, dygtig og vanvittig god til at sætte sig ind i problemet og til at sætte ord på de ting, som kun har været tanker. Hun er vedholdende og støttende og hun ved hvornår der er brug for en lille ekstra session. Der har været en helt speciel tryghed i at jeg altid har kunnet skrive til Karen, hvis jeg har haft behov for det.

Karen har også utrolig stor viden om kommunikation – og er god til at formidle videre så det giver mening. Jeg har følt mig i gode hænder fra dag 1 og har dermed kunne hengive mig til processen og stole på at Karen kunne hjælpe mig med at komme i mål. Der er ingen tvivl om, at man skal være klar til at gøre det store stykke arbejde selv – men Karen yder enorm support og har kompetencerne til det.

Jeg er blevet bevist om, at jeg tidligere kun har handlet og ikke mærket efter, hvad jeg virkelig følte. Jeg oplever en lethed i dagligdagen og øver mig konstant i at blive bedre i min kommunikation og det giver et smil på læben, når jeg kan se tingene lykkedes. Så der er sat mange ting i gang og det vil selvfølgelig tage tid at ændre gamle vaner – men det sker lige så stille. Og så er det jo skønt at få lov til og give mig selv lov til at nyde ting i hverdagen og bare være glad.

Forløbet har virkelig vendt op og ned på min livskvalitet! Nu er der ikke bare liv men også kvalitet. Der er selvfølgelig stadig ting der er svære, men det jeg ikke kan ændre på, får nu ikke liv til at fylde mere. Det er en kæmpe lettelse.
Ud over det så føler jeg en indre sikkerhed ved det jeg står for, og det er et kæmpe plus i mit daglige job. Jeg er sikker på at der er spændende ting forude.

Forløbet ved Karen har haft en positiv effekt på mit familieliv – jeg er blevet mere tydelig. Jeg nyder samværet med dem i højere grad og er nu en glad og afslappet mor, som også er sjovere at være sammen med.
Spild ikke mere tid! Tag en ærlig beslutning om du vil leve med dit problem eller ej – hvis du ikke vil leve med det, så gør noget ved det nu. Det kræver noget arbejde og en indsats af dig men det er det hele værd når du står på den anden side. Du har redskaber du kan bruge i mange sider af livet og din udvikling vil fortsætte efter forløbet ved Karen – hvis du vil.

Den vigtigste ting, som jeg har opnået er helt klart, at jeg har fundet fred med den relation jeg har til familiemedlemmet – fred med den relation, der har været så smertelig i mange år. De negative ting får ikke lov til at fylde. Der er ro i hovedet og jeg kan koncentrere mig om de ting, der sker lige nu og her og ikke mindst glæde mig over dem. Det giver en glæde og ro i kroppen og en tro og håb for fremtiden. Den gode udvikling er jeg sikker på fortsætter.”

Ansøg her om din 60-90 minutters gratis, uforpligtende afklaringssamtale her:

ER DU BANGE FOR AT SKUFFE ANDRE?

Er du bange for at skuffe andre?

Problemer med at sige fra, være synlig og sætte grænser hænger tæt sammen med angsten for at skuffe andre.
Denne angst kan ligge som en konstant følelse, som hele tiden får dig til at opleve og vurdere dig selv udefra: “Hvad vil de andre mene om dette?”, “Hvordan vil jeg nu se ud i andres øjne?”, “Bare hun ikke bliver vred?,” Jeg kan simpelthen ikke sige sådan, for så vil de afvise mig! ”

Hvis du hele tiden er ovre i andre – for at please, behage og tilpasse dig dem – så er du ikke hjemme i dig selv.
Og når du ikke er hjemme i dig selv – så er du ikke der, hvor du kan mærke og reagere på andres overskridelse af dine grænser. Ja, andre vil måske slet ikke ane, at de har overskredet dine grænser – fordi du er ovre i dem og i gang med at mærke og please dem.

Angsten for at skuffe andre er altså en åben dør, måske endda en åben invitation, til at få dine grænser overskredet.

Hvis du vil slippe angsten for at skuffe andre, kan det være gode første skridt at:
  • Blive hjemme i dig selv. Det er ikke dit ansvar at dække alle andres behov.
  • Forstå at andres skuffelse ofte siger mere om dem end dig.
  • Erkende at din værdi lever uafhængigt af andres accept og godkendelse af dig.
  • Arbejde på at elske og værdsætte dig selv som du er lige nu.
  • Lære at tage fuldt ansvar for dig selv og dine behov.
  • Lære at passe på dig selv – herunder lære at markere dit territorie, blive inde på det og afvise det, du ikke ønsker ved din grænse.
Har du brug for konkret hjælp til at komme hjem i dig selv – en gang for alle?

Ansøg her om din 60-90 minutters gratis, uforpligtende afklaringssamtale her:

Sådan bliver du glad for dig selv

Hvornår blev det lige så skræmmende for dig, at være glad for dig selv?

Og hvad er det egentligt, at du er bange for, at der vil ske, hvis du træder synligt frem, siger din mening højt og klart og åbenlyst viser, at du faktisk godt kan lide dig selv?

Endnu en gang må vi kigge ind bag overfladen og rette blikket imod de “læresætninger” som ligger i dit dybeste overbevisningslag:

  • “Du er uønsket og i vejen. Derfor skal du helst være usynlig og fylde så lidt som muligt”.
  • “Det er forbudt og skamfuldt at have behov og lyst til noget. Derfor er det pinligt og grådigt at bede om noget”.
  • “Du er en byrde, en udgift og en hæmsko for din mor/far. Det er din skyld, at de har det svært”.
  • “Du matcher ikke mors/fars/andres forventninger og behov – og er derfor ikke god nok. Det du er og gør vækker irritation og afsky”.
  • “Hvis du stiller dig frem, så er du sikker på at få smæk. Hvis der er lyd på dig, så er du sikker på at blive bedt om at holde kæft”.
  • “Når du griner allermest, så bliver du pillet ned. Dine grin virker latterlige og er provokerende. At grine er risikabelt”.
  • “Hvis du er stolt over noget, så står dine fejl og mangler ekstra tydeligt frem. Hovmod er en synd, som bliver straffet”.
  • “Hvis du vinder i dag, kan du tabe i morgen. Hvis du ikke er 110% perfekt, så risikerer du at fremstå som en selvglad nar, hvis du gik åben ud og glædede dig over det som gik godt”.
  • “De kunne grine og pege fingre af dig alle sammen”.
  • “Hvis du ikke synes så meget om dig selv, så bliver du heller ikke så skuffet når andre ikke kan lide dig”.
Når din indre verden er fyldt med alle disse selv destruerede, selvkritiske og ødelæggende tanker, så bliver det op ad bakke med plads til glæde.

Man kunne sige, at du er blevet “grundskræmt” fra at holde af dig selv. Selvkærlighed er blevet forbundet med smerte, skam, afstraffelse og risiko.

Og så er det jo faktisk ret forståeligt, at du i så lang tid har været bange for at være glad for dig selv.

Skal det blive ved med at være sådan?

Er det rimeligt overfor dig selv?

Du har dette ene liv og fordi det har været sådan indtil nu, så behøver det altså ikke fortsætte på den måde.

Start i dag.

Skriv dine negative tanker ned og sæt en tyk, fed streg over dem.

Og skriv så det du fremover ønsker at tænke.

Det kunne f.eks. være:
“Jeg er præcis som jeg skal være, god nok og fuldt ud tilstrækkelig”.
,
“Det føles utroligt befriende at turde tage min plads i verden, som den jeg er, med en indre ro. Ingen myldertanker, ingen overanalysering eller overfortolkning”.
Westh Hypnose

Jeg ved næsten ikke hvor jeg skal starte.

Da jeg startede op hos dig, var jeg godt på vej som selvstændig terapeut, men stadigvæk meget udfordret på mange områder.

Du har en fantastisk evne til at skabe tillid og tryghed, samtidig med at du har puffet tydeligt og bestemt, men kærligt, når det var nødvendigt. Tak.

Jeg har været en typisk sårbar over yder, pleaser, kontrollerende perfektionist med lavt selvværd. Alt sammen på baggrund af et tidligt svigt og opvækst i et dysfunktionelt hjem. Og med utrolig mange negative fejlagtige overbevisninger, som har begrænset mig hele mit liv.

Efter at have fået neutraliseret min grundlæggende følelse af angst, har jeg sovet SÅ tungt og godt. Det har haft stor betydning for mit helbred. Jeg har mere overskud til både familie, venner og job…. Og til MIG. Min pleasende del af mig er nu naturlig. Mit behov for kontrol fortager sig mere og mere. Det er en stor lettelse. Tak.

Jeg har efterfølgende kunnet springe ud i adskillige situationer, hvor jeg tidligere ALDRIG havde bevæget mig ud i. Det føles utroligt befriende at turde tage min plads i verden, som den jeg er, med en indre ro. Ingen myldertanker, ingen overanalysering eller overfortolkning. Tak.

Jeg træder nye stier hver dag og kan med sikkerhed sige, at det er hårdt, men godt.

Jeg kan nu bedre stå stærkt i mig selv og ikke lade mig negativt påvirke af andre menneskers negative holdninger, meninger eller stemninger. Derudover, har jeg fået kontakt til min vrede og kan nu handle i situationer, hvor jeg føler mig uretfærdigt behandlet, hvor jeg tidligere bare har bidt ALT i mig. Sikke en lettelse at kunne reagere med det samme og jeg er sikker på, at jeg fremadrettet, vil kunne komme mere og mere i indre balance.

Jeg har genfundet gamle sider af mig selv og opdaget nye sider af mig selv, som jeg ikke vidste eksisterede.

Rent arbejdsmæssigt, har den personlige udvikling også skabt ringe i vandet. Jeg er styrket i min rolle. Tak.

Jeg står SÅ meget stærkere i mig selv, end da jeg startede op hos dig og jeg er stolt af mig selv.

Tak for alt.

Kvinde i 40’erne

 

 

 

😲Undgå at dit selvværdsarbejde tipper over til “The Dark Side”😲

I denne live taler jeg om forskellen på sundt selvværd og et oppustet ego.

Jeg kommer også ind på forskellen mellem selvtillid og selvværd – og på årsagen til, at mange tror, at der kun kan gøres noget ved selvtilliden og at selvværdet “bare er, som den er”.

Endeligt vil jeg knytte det hele til en lille snak om, hvordan du som forælder kan risikere at booste dit barns ego og desværre øge sandsynligheden for, at dit barn vil have opleve mange nederlag og afvisninger – i dit velmente forsøg på at give dit barn selvværd.

Har du brug for hjælp?

Jeg tilbyder dig min hjælp på en af disse 2 måder:

1/ 1:1 skræddersyet program til erhvervs- og private klienter. Intensivt program på 2-3 mdr.
95% succesrate, online LIVE sessions.
Indhold og pris vurderes udfra afklaringssamtalen.
Ansøg om 60 minutters gratis og uforpligtende afklaringssamtale her:
https://form.jotformeu.com/832962265513…

2/ “RISING – Release Trauma & Negative Beliefs” Online LIVE undervisning.
Udbydes 4 x årligt.
En metode til at disciplinere dit indre, neutralisere og reprogrammerer negative tanke-, følelses–og adfærdsmønstre.
For dig som er parat til at gøre en daglig, selvstændig indsats og som har mere tid til at nå de ønskede resultatet.
www.rising.easyme.dk

Se mindre  Forskellen mellem et sundt selvværd og et oppustet ego

Dyb hypnoterapi, dybe forandringer

“Ja, men jeg kommer jo fra en helt normal, pæn familie og havde en god barndom!”

Sådan siger de fleste af mine klienter når jeg spørger dem om deres barndom og om deres forældre.
Det typiske billede er, at de allerede har gennem-analyseret deres barndom, opvækst og familie. Og resultatet de er kommet frem til er, at alt er i skønneste orden.
Derfor er de også virkeligt frustrerede over fortsat og håbløs kamp med:
  • Irrationel fyringsangst og tvivl på egne evner.
  • Kronisk indre usikkerhed og behov for at “gøre sig fortjent” og blive accepteret.
  • Kortere eller længere perioder med depression og nedsat grundstemning.
  • Uforklarlig angst og undvigelsesadfærd.
  • Irrationel tvivl på egen tilstrækkelighed, som trods fortsat vækst i ydre succes ikke har været mulig at ændre.
  • Overfølsomhed overfor kritik og andres meninger.
  • Ekstremt behov for at holde den pæne facade, have kontrol og få alting til at se pænt ud udadtil.
  • Problematiske forhold og smertefulde kærlighedsrelationer.

Læs mere

,
Presset gymnasieelev får energien og livslysten tilbage igen.
Presset gymnasielev

”Jeg har altid været fuld af overskud og lyst til tingene både i livet derhjemme og med det faglige i skolen. Men jeg var begyndt at miste dette overskud og lysten fuldstændig – og ønskede både at få løst problemerne og få nogle redskaber til at stabilisere det fremover i mit liv.

Læs mere

Der er en verden til forskel på at gøre noget delvis og hlavhjertet ved dit problem og på at sætte seriøst ind på at opnå en endelig og vedvarende løsning.

Måske du slet ikke har tænkt på det – men det er ikke omkostningsfrit at vedblive med kun “at prøve” uden at komme i mål. Du tjatter dit håb, dit fokus, din energi og dine penge op på at “tage en chance”.

Det svarer lidt til at købe en lotto kupon til 40 kr. hver eneste uge i 10 år og håbe på den stor gevinst. Sandsynligheden for, at du mister over kr. 20.000,- er meget større end at spare tilsvarende beløb op.

Dit håb, din energi og din tillid er på spil. Saml din energi og dit fokus – og træf en beslutning om at gøre en seriøs indsats.

 

Lyt med og lær mere om, hvad der skal til at komme i mål med dine forandringsønsker.